Så er det vist på tide med ny opdatering! Det føles både som om, der er sket rigtig meget de sidste 2 uger, og som om der ingenting er sket. Det skyldes nok, at der ikke har været synderlig fremgang, dér hvor jeg havde planlagt, at vi skulle videre. Til gengæld er vi så i gang med alt muligt andet, der ikke var på planen til lige nu.
Vi sluttede jo af sidst med en væltet carport, og da jeg vendte hjem efter min aften gå-tur mødte jeg, hvad vi nok kun kan kalde Danmarks mest dedikerede avisbud. Han stod ved carporten og var ved at skrive NYE AVISER og tegne en pil ned mod postkassen, der jo altså lå under carporten. Hvordan han fik dem derind kan jeg kun gisne om, for den var ikke til at komme til. Det må have krævet en vis mængde dedikation. Så min dårlige samvittighed over besværligheden blev endnu en årsag i rækken til, at jeg måtte i gang med en redningsaktion for at bjærge postkassen ud. Jeg gik også også og ventede på levering af nye dele til mine høreapparater og så er det jo vist lovpligtigt at have en postkasse, som folk kan komme til. Så til nogen moro for naboerne måtte jeg i gang – der blev brugt både bajonetsav, stiksav og brækjern, men det lykkedes!
Et styks postkasse i sikkerhed, hvilket avisbuddet blev glad for – så glad at han lige skrev ‘Tak’ i sneen. Han hygger sig vist meget godt med sit arbejde, den kære dreng.
Senere på ugen fik vi skilt carporten helt ad, så vi ikke længere roder på naboens grund. Det var en af de situationer, hvor R’s og mine forskellige temperamenter kom til udtryk – jeg var mest på bare at save det hele i små-stykker med EL-værktøj, mens R hellere ville skrue bolte og skruer ud og skille det rigtig ad. Jeg kan godt afsløre, at der var R, der havde fat i den lange ende dér.
Indenfor havde jeg håbet, at vi skulle videre med køkkenet, men de kære håndværkere har slet, slet ikke lige så travlt, som jeg har. Der er stadig ingen stolper eller stikkontakter til hvidevarerne. Alle hvidevarerne er dog købt, så de står bare og fylder temmelig meget, indtil de kan komme på plads. Den eneste fremgang i køkkenet er, at rør og afløb er blevet rykket til den nye placering. Jeg vil gerne have en stor vask i et 80 cm. skab, og med den oprindelige rør-placering ville vasken ende ud for et ret lille vindue. Jeg forestiller mig, at det ville se lidt tosset ud med en kæmpe-vask ved et mini-vindue, så vasken kommer i stedet ud for dobbeltvinduet i køkkenet. Det tror jeg bliver meget bedre.
Og så prøver jeg ellers at væbne mig med tålmodighed med resten af håndværkerne. Tålmodighed er ikke lige min største dyd, så det går ikke så godt. Herhjemme er R den tålmodige, som I nok også kunne fornemme på carport-eskapaden, og selv han er ved at løbe tør. I hvert fald bliver resultatet, at køkkenet på ingen måde er klar til, når vi faktisk skal flytte ind. Flyttefolkene kommer med alle vores ting om 10 dage, for lejligheden er solgt til 1/2. Men det må vi jo leve med – det bliver nemme retter, der kan laves på ét blus det næste lange stykke tid. Tænk, at man kan savne en ovn så meget. Eller bare 2 blus.
Og apropos flyttefolk lige om lidt: der er endelig malet og lagt gulv i det første rum!
Der gik lige lidt før vi kunne komme til at lægge gulvet fordi elektrikeren skulle lave en rille i gulvet. Men den fik jeg fyldt ud, og så var det ellers bare derud af!
Eller… den første række gulv tog godt nok omkring 3 timer at lægge fordi væggen er så pilskæv at vi var ude i nogle temmelig kreative løsninger, men derefter gik det derud. Det tog vel den samme tid at lægge resten af gulvet, som det tog at lægge den første række.
Det er ikke lagt helt ud til væggen, fordi vi skal have en stor væg-til-væg reol dér. Og med det gulv på plads gav det endelig også mening at samle vores spisebord, så vi igen har et sted at lave mad og spise. Ellers har “køkkenet” mest bestået af kogepladen på gulvet ved siden af sengen, så det her føles næsten som ren luksus.
Og hvis du tænker, at stolpen og loftsbjælken ikke ser helt færdige ud, så tager du ikke fejl. Det har simpelthen vist sig at være helt vanvittigt svært at få bjælkerne slebet ned til rå stand, som jeg gerne vil. De er både malede og lakerede af mange omgange. Først prøvede jeg at slibe dem – det fik jeg ikke noget ud af. Så forsøgte vi at sodablæse dem. Sodablæsning skulle være mildere end sandblæsning, men det hjalp meget lidt, og det var meget træls at arbejde med. Det vejer ikke det samme som sand, så det bliver ‘hængende’ i luften meget længere, og sætter sig på alt, inklusiv tungen, så snart du tager åndedrætsværn af. Forestil dig at smøre et lag bage-natron udover næsen og ind i munden – det var nogenlunde sådan, det føltes. Jeg tror ikke, at jeg kommer til at sodablæse noget indendørs igen. Så prøvede vi sandblæsning, hvilket havde en effekt, men tog meget, meget lang tid. Efter at have brugt mange timer på at teste metoderne af, kunne vi så bruge, hvad der føltes som et par timer på at gøre rent efter eksperimenterne igen.
Det pæneste resultat vi kunne opnå var med en kombination af sandblæsning og excentersliber, og ikke engang det blev særlig vellykket. Det tog vel omkring 3 timer at ordne dette lille stykke på den ene side af én bjælke, og med omkring 33 meter (x 3 sider) bjælke rundt om i huset er det bare ikke en farbar vej frem. Derfor har jeg hidkaldt forstærkninger, der mod en ordentligt sjat skejser, burde kunne hjælpe – jeg håber, jeg kan vise et bedre resultat i næste afsnit!
Indtil da vil jeg gå i gang med vores 1. sal. Det var ikke lige en del af planen. Vi havde håbet at have stue og køkken klar til indflytning, men sådan bliver det ikke. Sådan en hus-renovering består godt nok af rigtig mange justeringer af den overordnede plan.
Ha’ det godt til næste gang!
Skriv et svar